Books / fiction for children / roman

Ida og syvstjernen

Del af Læse let

Description


På en lejrtur falder Ida i et hul og oplever i drømme at stjernebillederne bliver levende. Samtidig opdager hun hvordan hun kan få det bedre med sine kammerater.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 15. Dec. 1999

By

By

Tove Delica

d. 15. Dec. 1999

Sys Matthiesen har skrevet flere gode lette bøger, bl.a. Sune- bøgerne. Denne er også let, for 1.-2. klasse, men den er desværre ikke ganske vellykket. Ida bor med sin far efter at mor er flyttet. Hun er udenfor i klassen, da hun er optaget af astronomi, og det gør hende anderledes. Hun er afviser kammeraterne og håner dem for deres manglende viden om stjernerne. På et natløb kommer hun fra sin gruppe og falder i et hul i skovbunden og bliver bevidstløs. Nu bliver stjernebillederne virkelige for Ida, og hun oplever flere dramatiske hændelser med f.eks. Perseus og de syv stjerner i Syvstjernen. Undervejs bliver det klart for hende, at hvis hun vil have venner, må hun komme de andre i møde og interessere sig for dem. Jeg synes ikke, bogens blanding af realistisk hverdagsfortælling og fantasirejse i rummet hænger ordentligt sammen og, de astronomiske facts forsinker handlingen. Illustrationerne er kedelige og stive og hjælper ikke handlingen på vej.


The libraries' assessment

d. 15. Dec. 1999

By

By

Jørgen Carlsen (skole)

d. 15. Dec. 1999

En sød og let pædagogisk fortælling om den 11-12-årige Ida, der har vanskeligt ved at begå sig i klassen. 5.c er på lejrskole og skal på natløb. Ida ved via sin far mange ting om bl.a. stjerner og planeter, men er slem til at affærdige kammeraterne med et let hånligt svar. På natløbet bliver Ida væk fra de andre. Hun falder og oplever en eventyrlig og opbyggelig historie i selskab med syv stjernepiger fra stjernetegnet Syvstjernen. Da hun vågner og bliver fundet af klassekammeraterne har hun fået information og redskaber, der gør hende i stand til at kommunikere bedre med sine jævnaldrende. Undervejs i den spændende drøm får læseren mange oplysninger om stjerner, planeter og den græske gudeverden. Bogen er delt i ni kapitler med appellerende overskrifter. Teksten er sat i mindre blokke med korte sætninger. Lix 12 er angivet af forlaget. Der veksles mellem beskrivelser, direkte tale og tankevirksomhed, og historien illustreres af 15 grå/sort/hvide tegninger, der umiddelbart virker lidt tamme, men alligevel informative og støttende. Omslaget i farver viser Ida, der kigger på Syvstjernen. En udmærket læse let bog, der også kan bruges som oplæsnings- og samtalebog.