Games / computergames

International athletics


Description


Sportsspil. Du kan dyste i 14 forskellige sportsgrene; f.eks. løb, spring, skydning eller dyste i tikamp med en ven. Pokalen er kun din, hvis du er hurtig.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. July 2012

By

By

Kim U Kaulbach

d. 23. July 2012

Wii. Et sportsspil der indeholder udfordringer i 14 forskellige sportsgrene; skydning, løb, længdespring o.a. Spillet har en PEGI på 3 år, men det vil først være fra 10 år nogen børn vil kunne forstå tutorial og styre wiimote og nunchuck, så de kan få fornøjelse af spillet.

Spillet starter med at spilleren skal skabe sin figur, vælge køn, hudfarve o.a. ud fra en række muligheder. Herefter vælges sværhedsgrad og tages stilling til om det skal være enkeltstående udfordringer eller tikamp. Der kan vælges bl.a. skydning, længdespring, diskoskast. I starten af hver udfordring kommer en engelsk tekst, samt et lille gnidret billede, der anviser hvordan sporten skal afvikles, frem for en tutorial bane, og dette kan ikke springes over. Når det hele starter viser styresystemet sig ikke at fungere særligt godt, fx når der skal løbes eller kastes og endelig bliver udfordringerne hurtigt ensartede. Der er ikke gjort det store ud af lydsiden, som består af flade effektlyde og et klip af et hysterisk begejstret publikum. Grafikken er ikke imponerende, stadionmiljøerne er simple uden detaljer, publikumsarealet henligger i mørke og der bevæger sig et par officials rundt på banen. Figurerne er ligeledes flade og unuancerede, dog er animationen hæderlig.

Ligner spil som fx Summer challenge.

Et hæderligt sportsspil, med trivielle udfordringer, langsom loading hastighed, samt omstændelig tutorial og vanskelig styring, og så kun mulighed for 2 spillere.



Information and editions