Nina Lugovskaja er blevet kaldt for russernes Anne Frank efter fundet af hendes dagbøger, skrevet mellem 1932-37 under Stalins terrorregime. Hun var barn af intellektuelle forældre, og faderens tidligere politiske aktiviteter sendte ham flere gange til Sibirien. Nina starter sin dagbog som 13-årig i 1932. Hun er en selvstændig pige, føler sig også som noget særligt, både læser og referer til forfattere som Tolstoj, Tjechov m.fl. Men fysisk føler hun sig mislykket og grim, og i størsteparten af dagbogen beskæftiger hun sig med emner som enhver teenager: identitet og forelskelse. Det, der for alvor sætter dagbogen i historisk perspektiv er, at den bliver årsag til, at Nina og hele hendes familie idømmes 5 års straffearbejde og sendes 7 år i eksil. Ikke fordi hun er specielt udfarende politisk, men pga. nogle relativt få Stalinfjendtlige udtalelser, nærmest irriterede udbrud. Dagbøger er som regel ikke skrevet med henblik på at blive læst af andre, og derfor mangler der for en almindelig historisk interesseret læser (i modsætning til hos Anne Frank), dybde i beskrivelsen af personer, miljø og samfundsforhold, og jeg synes ikke man for alvor kommer tæt på hendes liv. Men bogen er modtaget med begejstring rundt omkring, står til udgivelse i 20 lande, og betragtes som et væsentligt bidrag til forståelsen af tiden. For voksne læsere, de fleste unge vil finde den lang.