I sjette og sidste afsnit zoomer vi ind på Kim Larsens udødelige klassiker "Jutlandia", mens Bent Boisen og Jutlandia vender snuden hjemad mod Danmark efter første togt.
Det er Bent Boisens ansvar at tage felttelefonen på Jutlandia, når FN-styrkerne ringer for at spørge, om hospitalsskibet kan modtage sårede soldater fra fronten. Året er 1951, og Korea-krigen er i fuld gang. De allieredemed amerikanerne i spidsen kæmper på sydkoreanernes side mod det kommunistiske nord - Jutlandia er det danske bidrag til FN-missionen og drives af Dansk Røde Kors.