Books / fiction / roman

Kære frøken Lagerlöf


Description


Poetisk og en anelse mytisk henvender forfatteren sig til Selma Lagerlöf og fortæller om hendes liv og samtid med familien og slægten, om venskaber, rejser og forfattervirksomhed.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 7. Sep. 2000

By

By

Annemette Suhr

d. 7. Sep. 2000

En dokumentarroman kalder forlaget denne lille bog om den store svenske forfatter Selma Lagerlöf. Forfatteren er svensk kulturjournalist bosat i Norge, og han har sat sig for at give et billede af Selma Lagerlöfs liv i forskellige afgørende faser. Skrivestilen er lagt tæt op ad Selma Lagerlöfs egen poetiske og næsten myteagtige prosa, og hele bogen igennem henvender Jan Verner-Carlsson sig direkte til Selma Lagerlöf med "du" og "Selma", og fortæller hende så at sige om hendes eget liv. Temmelig anstrengende for denne læser; også fordi det skaber en afstand til den portrætterede som ikke harmonerer med de store og intense følelser som han fiktivt tillægger hende, og som ikke harmonerer med den nærhed han dermed bygger mellem sig selv, Lagerlöf og læseren. Alligevel kan man ikke slippe bogen, og de udvalgte livssnit som lægger sig til arbejdet med flere af de centrale titler i forfatterskabet, og som vi får præsenteret i bogen, virker relevante og centrale for et fantastisk livsforløb. Der lægges en del vægt på skildringen af venskabet mellem Selma Lagerlöf og Sophie Elkan og Valborg Olander, og der antydes en form for erotisk forbindelse mellem dem. Temaet foldes dog ikke ud eller sandsynliggøres, og det betyder at der ikke tilføjes afgørende nyt til historien om Selma Lagerlöf. Men en bog der er værd at læse.


Kristeligt dagblad

d. 31. Jan. 2001

By

By

Vibeke Blaksteen

d. 31. Jan. 2001


Berlingske tidende

d. 11. Jan. 2001

By

By

Klaus Rothstein

d. 11. Jan. 2001