Kasper laver mål (00/04) begynder den udmærkede serie om Kaspers fodboldoplevelser, som er velegnet til læsetræning for begynderlæseren i 1.-2. klasse. Disse to bøger udgør 7. og 8. del med samme høje kvalitet. Kaspers skole deltager i en skole-fodbold-turnering på skolens hold. Hierarki og misundelse indgår i historien, men konflikterne løses, da Kasper og vennen Kim giver holdet en god start på finalen ved en frisparkskombination. Finalen vindes. I Kasper til indendørs stævne fokuserer handlingen på selve spillet og spillereglerne. Bagest i begge bøger kort, men instruktivt faktaafsnit om henholdsvis frispark og indendørs fodbold. De medfølgende opgaveark er ikke blot kontrolspørgsmål. Layout er det for serien velkendte, og J. Ranheimsæters gode illustrationer fanger fint indholdet i bøgerne. Bøgerne kan fint anvendes til par-læsning eller selvstændig læsning i de mindste klasser.