Essaysamling som med udgangspunkt i en række erindringer og historiske personer filosoferer over livet, kunsten og det at være menneske. Til interesserede i stand-up, litteratur og livskloge essays.
Forfatter Thomas Wivel har dybe rødder i stand-up og comedy, men genremæssigt er det alligevel ikke helt dér vi er. "Koncerter fra kridttiden - kortprosa og kampråb" er snarere små essays. Her er tale om associationsbårne tekster, der emnemæssigt kommer vidt omkring. Med Thomas Wivels egen historie som omdrejningspunkt bevæger vi os fra Karl Marx over Agatha Christie til et show i Holbæk og videre ind i topnazisten Reinhard Heydrichs historie.
Teksterne, der mest af alt ligner små erindringsessays, er velskrevne, underholdende og interessante rejser ind i et refleksionskammer, hvor alt kan ske. Det sættes på spidsen, når videnskabskvinden Inge Lehmann bringes på banen for at hylde videnskab og sprog i samme taktslag. Med en vis klogskab konstaterer Wivel, at "Lehmann så ind i stenens astronomi", for pludselig at havne i en noget mere stand-up-agtig tone, hvor der fx står "klodernes klitoris". Slutnoten er: "Skal vi ikke snart sætte et nyt show op?". Læseoplevelsen knækker engang imellem når springene mellem emner bliver for vilde eller oplevelserne simpelthen for idiosynkratiske.
Den her måde at dele ud af sin viden minder om Johannes Møllehaves På myrens fodsti.