Books / nonfiction / kogebøger

Kong Gulerods livretter : www.konggulerodslivretter.dk


Description


54 hurtige retter som både børn og voksne kan lide.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Aug. 2003

By

By

Ulla Møller

d. 21. Aug. 2003

Dette er ikke en kogebog for børn, men en inspirerende bog for børnefamilier og alle os andre, der mangler ideer til den daglige madlavning. Opskrifterne, der virker spændende og gennemprøvede, er kreeret af forfatteren og hendes familie. Til hver ret hører en fyldig liste over ingredienser, og som en sjov detalje har Internettet en indkøbsliste på adressen www.konggulerodslivretter.dk. En god mulighed for at tilrettelægge indkøbene til et par dage eller måske til en hel uge efter at have tjekket basisbeholdningen i køkkenskabene. Bogens hovedafsnit består af 24 livretter, kød, fisk og flere vegetariske. Allerede den første opskrift, pasta med cherrytomater, gav mig mundvand, og det fortsatte, mens jeg læste bogen. Midt i bogen er der to ottepersoners festmenuer, der vil blive nydt af både børn og voksne. Der er også blevet plads til bagværk og lidt guf. Et afsnit giver ideer til retter, der kan fremtrylles af husets basisvarer, et andet til hvordan forskellige rester kan udnyttes. I øvrigt hylder forfatteren det glimrende princip, at de fleste børn spiser bedst, når maden ikke er rodet sammen, så de selv kan vælge til eller fra. Illustreret med gode farvefotografier af de færdige retter og dejlige fotos af charmerende køkkenskrivere.