Denne roman af Leif E. Christensen forekommer svagere end hans tidligere arbejder. Set med psykiateren og Københavnerlægen, Aron Melchiors øjne fortælles om en familiekonflikt af Murdochske dimensioner, der udspilles ved den spanske Middelhavskyst hos en derboende dansk antikvitetshandler. Spændingen udløses i et dødsfald, hvis baggrund synes søgt. Det virker som Leif E. Christensen ikke helt har kunnet bestemme sig. Flere temaer anslås, persontegningen er ofte skematisk, for ikke at sige clichéagtig. Kvinden fra Østen er ikke, hvad man havde ventet sig efter Firklang i Lund, men skal nok finde bibliotekslanere i kraft af sin jævne, pasticheprægede stil. Oplæst som radioroman februarmarts 1967.