I en ikke så fjern fremtid, efter atomkrigen, fortæller en far sin strålesyge søn historier fra sin barndom før krigen, da jordoverfladen var beboelig. Det starter som en beretning om 2kammeraters intense oplevelse af fællesskab med den natur, sønnen aldrig har oplevet, men efterhånden som sygdommen forværres, glider historierne over i det mere metafysiske og slutter med enstorslået dødsvision, der skal få drengen til selv at kæmpe sig ud af krisen og overleve. - Det er en meget smuk fortælling med en tydelig advarsel om, hvad fremtiden kan indebære, hvis vifortsætter vor egoistiske livsform, om eneren, der måske kunne ændre tingene, men stækkes og trækker sig tilbage, om den enkeltes plads i fællesskabet og pligten til at tage ansvaret for sit liv.Bogen er sprogligt meget velformuleret og spændende fortalt. Fremtidsplanet (det »realistiske«) og nutidsplanet (det »eventyrlige«) er adskilt typografisk. Omslag og de få illustrationerunderstreger især det dystre, metafysiske, menvil nok ikke »sælge« bogen. God litteratur for den modne fantasy-læser fra ca. 12 år.