Books / fiction for children

Mimi vil også


Description


Billedbog. Mini har en alder, hvor hun efterligner alt, hvad de voksne gør. Også deres uvaner som at slubre i suppen. Men hun tager også initiativ, og når hun giver mor et kys, vil bedstefar også kysse bedstemor.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. July 2009

By

By

Ulla Møller

d. 1. July 2009

Ligesom den første bog om Mimi Mimi siger nej, 2008 henvender denne sig til børn i 2-3-årsalderen, hvor de kan selv og vil selv.

Bøgerne om Mimi kommer fra en anden kultur, end vi almindeligvis ser billedbøger fra. Forfatteren er fra Korea, og den tre gange prisbelønnede illustrator er fra Taiwan, men Mimi, den lille muldvarpelignende hovedperson, er universel, og bøgerne er da også oversat til flere sprog. Mimi har en alder, hvor hun efterligner alt, hvad de voksne gør, også deres uvaner, som at slubre i suppen. Men hun tager også selv initiativ, og når hun giver mor et kys, får bedstefar lyst til at kysse bedstemor. Både tekst og illustrationer er enkle og lette at forstå og overskue. Farveholdningen er dæmpet, holdt i lyse transparente farver. Både forsideillustration og bagsidetekst beskriver indholdet udmærket.

Bogen minder om Claus Senderovitz' Dora-bøger, hvor Dora også efter bedste evne forsøger at gøre det samme som mor. Beskrivelsen af det nære forhold mellem et barn og dets voksne minder om andre nyere billedbøger for de yngste fx Kathleen Amants bøger om Anna og Liebet Slegers bøger om Noa og om Nanna. Det samme gør den enkle tegnestil med sort kontur.

En sød billedbog med en hovedperson som tumlinger i 2-3-årsalderen let kan identificere sig med.



Information and editions