Forlagets letlæsningsserie - kaldet Ok-serien - udsender hermed 2. del af historien om den 16-årige, Elsi, og hendes kærlighedsforhold til Allan. 11. del - kaldet Hold mig tæt - hørte vi omderes spæde forelskelse, og i Min for altid tager det unge par på ferietur til Korfu. Her viser det sig hurtigt, at deres interesser går i stærkt forskellig retning, så da Elsi møder den ungegræker, Dimas, er der pludselig en ny og forunderlig verden der åbner sig for hende. Dimas familie, deres levevis samt hele den græske kultur og livsindstilling tiltaler den unge pige i sådan engrad, at hun går beriget og modnet videre ud i tilværelsen. Forfatteren har også her i 2. del af historien om Elsi fået vist, at han -trods lavt lixtal - formår at få skrevet noget væsentligt om ogfor de unge. De to letlæste bøger om Elsi, Allan og Dimas vil få mange lånere blandt pigerne allerede fra 6. kl. -ja, sikkert allerede fra 5. kl. - men er ligeledes velegnet tilspecialundervisningen på de ældre klassetrin.Seriens sort/hvide illustrationer virker desværre dystre og lettere triste, og den farvelagte forsideillustration vil næppe heller virke overvældendeindbydende, men bogen vil givet blive lånt ud på baggrund af anbefalinger fra den ene elev til den anden.