Det meget, meget svære at miste et ejsket familiemedlem, at se død og ælde sætte sit præg på et ellers stærkt og livligt menneske oplever 11-årige Hans Christian, da hans oldemor lever sinesidste måneder. Olde kan ikke være bekendt at dø fra ham! De når at få snakket godt sammen, og Hans Chr. sidder hos hende, de allersidste dage. En utrolig tapper lille dreng i en af sit livskriser, hvor ingen for alvor kan hjælpe ham. Olde forstod ham, og hendes indstilling hjælper ham videre. Forf. kommer helt ind på de stærke følelser og reaktioner, drengen oplever, følelser nærumulige at bære og reaktioner andre ikke kan forstå. Forældrene giver ham kun lidt trøst, for dem er dødsfaldet en anledning til familiesammenkomst, næsten fest, som Hans Chr. flygter fra. Forf.rammer et ømt og diskutabelt punkt, og hun gør det godt. Bogen går meget tæt på døden og sorgen, og den kan være oprivende selvlæsning for børn, der har mistet nære familiemedlemmer, men til atlæse sammen med voksne er bogenden bedste og fineste om emnet,jeg endnu har set. Ill. er dunkle tuschtegninger, der følsomt og ægte viser et gammelt menneskes sidste tid og et barns kærlighed ogsorg. På omslaget står Hans Chr. ved Oldes grav og ser efter de smukke svaner, som Olde gerne ville blive en af. Til oplæsning for børn fra 9-års alderen.