Jan Nissens digte til kendte salmemelodier rummer en udogmatisk fortolkning og tilegnelse af kristendommen som man finder nutidige paralleller til hos bl.a. Ole Sarvig, Lars Busk Sørensen og Simon Grotrian.
Selv om heftets seksten tekster er skrevet i stramme, rimede former og til melodier fra en række velkendte salmer og sange er der - som også titlen lægger op til - ikke tale om salmer i traditionel forstand. Ifølge samlingens omslagstekst er digtene blevet til gennem de seneste år under det fælles tema "Kristendom i opbrud". Digtene har form af refleksioner og meditationer over den kristne tro og taler højstemt og med patos om skabelse, Guds "giver-afspejling" i naturen og i forhold til medmennesket, men i lige så høj grad om oplevelser af anfægtelse og tvivl. Den rimede form gør ofte teksterne sprogligt knudrede og indholdsmæssigt uklare, og de fungerer bedst hvis man har den ledsagende melodi kørende i baghovedet under læsningen.
JN er litteraturhistoriker og har bl.a. forsket i Martin A. Hansens forfatterskab. I 1996 udkom hans personlige betragtninger om klassisk musik i essaysamlingen Oplevelser ved klassisk musik.
Digtene savner personligt udtryk, hvis man sammenligner med en fornyer af det kristne billedsprog som Simon Grotrian. Snarere end at være befordrende synes de kendte melodi-forlæg og den metriske form at fungere som en sproglig og udtryksmæssig spændetrøje.
