"Cate Le Bon er en walisisk sanger, guitarist og producer. Hun er en kompetent musikalsk håndværker og en kontrolleret eksperimentalist ... Der er noget splintrende over den ru klang på numrene, som hun har prydet med et varieret og alligevel stilrent udvalg af instrumenter ... Selv spiller hun guitar, bas, synthesizer, percussion og klaver undervejs ... Når Le Bon vil synge sart og klart, gør hun det ufortrødent. Og samtidig tager hun sig friheden til at lade melodiknaster stå upolerede og grove tilbage som et ekko af en tidlig britisk punk og amerikansk avantgarde ... De uforudsigelige stemningsskift giver musikken en anderledes skønhed. Det er ikke falsk, men hele tiden på grænsen af det vellydende ... Det er en fryd! Særligt når hun dekorerer sin asymmetriske minimalisme med tonerne fra en tvær saxofon".