Fortsættelsen af Så mangen sti vild fortæller videre om det lidenskabelige par Sten Algotsson og hans Jofrid, der begik et utal af dødssynder og måtte gå i landflygtighed p.g.a. drab, hor m.m.inden de endelig kunne blive lovformeligt gift og vende tilbage til deres gårde i Sverige, men her fortælles også videre om deres utal af børn og andre - ret indviklet at udrede - slægtninge, omlidenskab og kulde, om drab og morddrab, hævn, had og hor, hvorfra især Sten ikke holder sig tilbage, hverken med tjenestepiger eller svigerdøtre. Pesten går gennem landet og Sten og Jofrid misterflere børn, ældes og dør og dermed er deres saga ude. Bogen er som den første uhyre velskrevet og farverig, med brug af middelalderlig stil og sprogbrug, men ikke mere end at den er nem at læse.Man fornemmer et grundigt forarbejde. Den er lige så sanselig og voldsom i sine skildringer af personer og begivenheder som den første, men måske ikke helt så umiddelbart fængslende ogunderholdende. Læsere af førstebind skal nok kaste sig over denne middelalderroman.