Da Simon Spies døde i 1984 efterlod han en velkonsolideret forretning, som i 1994 blev overtaget af bankerne p.g.a. manglende likviditet. TV-journalisten Henrik Madsen, som tidligere harskrevet Brøndbys bagmænd (1993), giver et historisk rids af Spies-koncernen udvikling fra slutningen af 50erne, men koncentrerer sig specielt om firmaets dramatiske deroute fra 1984-94. Der tegneset usandsynligt broget billede af de mange indflydelsesrige kræfter, som fik frit spillerum, da den legendariske formand døde og efterlod milliardarven til den unge Janni Spies. De økonomisketransaktioner og magtspillet i direktionen er udførligt omtalt. Der er tale om et hårdt, hurdigt liv, hvor mange uden tvivl har båret store personlige omkostninger ved at have deltaget i magtensiskolde centrum. Forfatterens egne syrn- og antipartier skinner tydeligt igennem i personanalysen, som er mangelfuld og subjektiv. De mange antagelser og gengivelser af postulater står udendokumentation, fordi bogen er baseretpå anonyme kilder. Bogen tenderer sensationsjournalistik, sproget er springende og konklusionerne langt fra overbevisende. Indtil videre savnes altså stadig etnuanceret portræt af Simon Spies og hans livsværk.