Spillets regler

Romanen begynder i 1985 ved et juleselskab, hvor en gruppe velstillede unge leger sandhedsleg. Straks antydes indbyrdes spændinger, fortielser og hemmelige lidenskaber, og disse fører historien videre til 1997, hvor fortællingens minefelt, Olivia, står for at skulle giftes. Olivia er en rod- og rastløs pige, der har haft forhold til 2 ud af 3 i kliken og ingen af disse er kommet over hende. Hun har sagt ja til én, elsker stadig en anden (som hun opsøger), den tredje begærer hende på afstand, og spørgsmålet er så hvem hun vælger. Afslørende samtaler, mere sandhedsleg og spådomskort (fejlagtigt kaldet tarok) er hjælpemidlerne til afdækningen af hvorfor Olivia lod sig sporløst forsvinde og nu dukker op 10 år senere og skaber røre i den gamle klike. Historien fortælles flydende og muntert overklasseelegant og trækker tråde fra Brideshead revisited og Elizabeth Jane Howard. Jeg finder den dog noget langtrukken, mere overfladisk i personskildringen og generelt mindre vellykket end forfatterens første bog på dansk, En sentimental rejse (98/44). Det indbydende omslag skal nu nok sælge denne roman, og behovet for engelske dameromaner er jo konstant i disse år.

Read the full assessment