I en lille by uden for tid og sted bor en helt speciel slikmutter. Hun fremstiller selv sine varer af honning og havens produkter, og de har en helbredende virkning på byens folk. Hendeshjælper er en klog kat, der samtidig passer på byen på sin nattevandring, og alle er trygge og tilfredse. Men så dukker ondskaben op i skikkelse af en fremmed købmand. I første omgang har han heldtil at gøre sig til herre over byen og forjage Sukker-Stine og hendes kat. Historien grænser til eventyret og ender, som den bør: Folk vågner op og tager affære, da de erfarer, at med en ond herrefølger der onde dage. Kone og kat får deres gamle position, ondskaben sættes bogstavelig talt på porten, og det bliver atter en god by. Der er fortolkningsmuligheder: magtbegær, manipulation ogmedløberi kan forstås på alle niveauer, men der er også nogle løse ender i historien, og hvem er hun egentlig, den kone? Bogen er Gul Dingo og kan, som disse, læses fra 3. klasse, selv medsproglige udfordringer som her medvariationer og antydninger i en god og sikker penneføring. Bogen pyntes af en del helsides illustrationer, smukt udført i stiliseret streg, hvor en enkelt detaljeudtrykker spænding, og de kølige, douce farver giver et flot helhedsindtryk. Frilæsningsbog til mellemgruppen.