1980'erne var et årti med mange modsætninger. Storbyens og de regnvåde gaders årti. Det var de atomvåbenskræmte fattigfirsere. Det var også skarpe farver, store skulderpuder og endnu større hår. Selv 30 år senere har 80'ernes kultur, musik, litteratur og film en særlig plads i manges hjerte og tilsyneladende en eviggyldig relevans, som man kan se med f.eks. Stranger Things.
I den 3. sæson af bibliotekets podcast Krydsord, dykker vi ned i fire årtier set gennem fag- og skønlitterære briller. Bibliotekarerne Jan M. Johansen og Ulla Hoberg Lyhne har i hvert afsnit medbragt seks bøger, der fortæller noget om et årti.