Mark Sandrichs musical Top hat fra 1935 med Fred Astaire og Ginger Rogers på dansegulvet til iørefaldende melodier af Irving Berlin har for længst opnået klassikerstatus. Det er en af de berømteste 1930'er-musicals overhovedet og er derfor et must for yndere af genren. Men filmens lyse tone og elegante forvekslingsplot henvender sig til alle med interesse for filmkunst og -historie.
Dreng møder pige, og så er den historie for så vidt ikke længere. Men alligevel skal Jerry Travers gå så gruelig meget igennem, før han endelig kan danse kind mod kind med den yndige Dale Tremont. Selv om deres første møde slår gnister, tror hun nemlig fejlagtigt, at han allerede er gift og ikke så lidt af en sjover på pigesjov!.
Den elegante Astaire er i flere årtier lig med sang- og dansefilmen, som den udviklede sig fra depressionen sidst i 1920'erne og fremefter. Handlingen i en Astaire-film er ren eskapisme og sat blandt de formuende, der løfter champagneglasset og trækker op i kjole og hvidt, før der svinges og steppes i rigmandssalonerne. Astaire havde forskellige, fremragende dansepartnere, men det er filmene sammen med Ginger Rogers, der i dag generelt er de mest berømte. Senere dukkede Gene Kelly op på musical-scenen med en mere fysisk, akrobatisk dansestil.
Perfektionisten Astaire er en genial danser, og dansenumrene er stadig en fryd for øje og øre. Men naturligvis er tempo og spillestil milevidt fra moderne film, så er man uden forudgående viden om tid og sted, må filmen virke aparte.
