Books / nonfiction

Torino-ligklædet - hvor tro og videnskab mødes : mysteriet, opdagelserne og budskabet i verdens mest udforskede objekt


Description


Teorier der understøtter, at det lærredsklæde der befinder sig i domkirken i Torino, er det ligklæde Jesus blev svøbt i efter korsfæstelsen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Jan. 2017

By

By

Peter Holm Rasmussen

d. 13. Jan. 2017

En samling af teorier der understøtter, at det lærredsklæde der befinder sig i domkirken i Torino, er det ligklæde Jesus blev svøbt i efter korsfæstelsen. Der er stadig udbredt interesse for fænomenet blandt teologer og lægfolk med teologisk interesse, så læsere vil være at finde blandt disse.

Bogen er en redegørelse for nogle de argumenter, der er med til at underbygge troen på, at det lærredsklæde der befinder sig i domkirken i Torino, er et 2000 år gammelt ligklæde og tillige dét ligklæde, Jesus var iklædt da han genopstod. Bogen beskriver de historiske omstændigheder for klædet og beskriver hvordan forskningen, gang på gang kommer til kort i forståelsen af klædet. Bogen har henvisninger til litteratur og internetadresser og er illustreret med fotos.

Bogen giver en overskuelig sammenfatning af sit emne. Teorierne præsenteres letforståeligt og den historiske baggrund ridses fint op. Ligklædets ægthed er stadigt kontroversielt, både uden og inden for kirken. Der lægges ikke skjul på at bogen deler deler opfattelsen at ligklædet er ægte. Videnskaben kan, som bogen siger, ikke give noget klart svar, det må troen klare, og bogen har et udtrykt ønske, om at kunne være en vej for læseren ind i et kristent liv.

Niels Svenssons Det sande ansigt fra 2007 går mere i dybden med ligklædets rejse til domkirken i Torino og de naturvidenskabelige forskningsresultater.