De to skuespil står centralt i Goethes forfatterskab, de blev til i løbet af 1780'erne, og de skal opfattes som tæt forbundne tvillingedramaer. Dramaet om Torquato Tasso tager udgangspunkt i den italienske renæssancedigters ophold ved hoffet i Ferrara, hvor hans paranoide vanvid for første gang bryder ud. Dramaet om Iphigenie henter sit stof fra den græske mytologis blodige sagnkreds om Orestes med Euripides' drama som primær baggrund. Det er altså voldsomme begivenheder, men de er præget af Goethes klassiske greb om stoffet, hvor den ydre ro så at sige forstærker det indre drama. Den tematiske sammenhæng ligger i billedet af det hele menneske, hvor lidt firkantet sagt dramaet om Tasso viser nødvendigheden af at det poetisk-sværmeriske funderes i det praktisk-jordnære, mens dramaet om Iphigenie viser hvordan det martialsk-mandige må parres med det feminine. Aktuelt for Goethe selv og hans tid - og for vores, viser Erik A. Nielsen i sin udmærkede efterskrift med dramaernes historie og fortolkning. Den letløbende, smidige danske oversættelse, som er den man skal bruge i dag, optrykkes over for originalen, så man kan krydslæse, og udgaven er således velegnet til fx studiebrug. Men den kan også anvendes scenisk. Noter.