Roman for større børn fra 1984, men først udgivet på dansk nu. 14-årige Judit er på "sportsferie" hos sin excentriske mormor på landet. Her leger hun og barndomsvennen Niclas med hendes evnersom medie for at finde ud af omstændighederne omkring mormoderens storesøster Dagnys mystiske død som 14-årig 68 år tidligere. Judit, der ligner Dagny som en tvilling, kan momentvis bringe sig selvi hendes sted, og møder her et sort kapitel i landsbyens historie, hvor bl.a. Niclas' oldefar var involveret i en satankult. Der falder ro over efterlevende og spøgelser, da Judit finder Dagnysgodt gemte dagbog og brænder den. Judit rejser hjem vel vidende, at mormoderen snart dør, og at hun har set stedet og Niclas for sidste gang. Det er en på flere punkter velskrevet og dog uforløstog ikke ganske veloversat historie. Portrætterne af Judit og den humørsyge, sherry drikkende mormor er gode, mens hverken den kejtede ændring fra kammeratskab til forelskelse mellem de 2 unge ellerspøgelseshistorien,de 2 hovedtemaer, fungerer. De mangler både i spænding og troværdighed. Alt i alt langtfra en af forfatterens bedste bøger. Omslaget vil tiltrække de 12-14-årige gyserfans, derdog nok vil blive lidt skuffede over en lidt tam historie. Sendt som TV-film i Sverige i 1991.