Zelda er en rigtig spilopmager, der laver gale streger dagen lang.Hendes mor er en stor heks, men også en habil kok, hvis eneste bekymring er, at Zelda lærer at læse, så hun kan bruge hendes Hekse-ABC til at lave endnu værre skarnsstreger. Selvfølgelig finder Zelda bogen, lærer sig selv at læse, og da mor skal til heksekongres, er der fri bane. Da mor kommer hjem, overrasker Zelda hende med rigtig god mad. Det er forfatterens første bog på dansk. Desværre forekommer det mig at være en tynd kop the. Illustrationerne er søde, sjove og udtryksfulde med mange skægge detaljer i en let skitseagtig streg. Men det er ikke nok. Historien fuser ud og slutter skuffende med en meget lille pointe. Bogen kan læses op for børn fra 3 år, men jeg tror de vil føle sig snydt efter endt læsning.