Da landet lå øde

Børnene Laust og Gunne bliver alene efter at pesten har hærget hele landet i 1300-tallet. De bor i Nordjylland og drager på den lange rejse mod Ribe, hvor Laust's eneste slægtning, en farbror, bor. Vi hører om deres vandring gennem det næsten øde land, de kommer fra hinanden, men mødes atter nær Ribe. Ved farbroderens hjælp beslutter de sig til at finde en gård, hvor de sammen kan være med til at genopbygge det hærgede land. Gyldendals præmiebog 1971 er en fortælling om nogle børn, der trods alt det, de har oplevet af sorg og død, tror på livet, hinanden og fremtiden. De går grueligt meget ondt igennem, men deres enorme livsvilje bringer dem frelst gennem farerne. Trods de nære portrætter virker personerne underligt fjerne og uvedkommende - man er sjældent spændt på, hvordan det går dem. Deres livsvilje og gå-på-mod virker nærmest skæbnestyret - personerne er det hærgede lands middel til frelse og bliver ikke vedkommende som enkelte mennesker. Bogen kan læses fra 5.klasse,mendet er næppe mange børn, der kommer igennem den, dertil er den simpelthen for kedelig og tung. Endnu engang en sober, ambitiøs og velment børnebog, som næsten ingen børn vil læse.

Læs hele vurderingen

I det pesthærgede Jylland omkr. år 1350 bryder, som den eneste overlevende, den 14-årige Laust op fra sin landsby for at søge til sin farbror i Ribe. Han får selskab af en jævnaldrende pige, Gunne, fra nabolandsbyen, og deres rejse ned gennem Jylland bliver for læseren en rejse i Valdemar Atterdags Danmark. Det er ikke pesten, men dens følger, der beskrives. Samtidig får man et væld af detaljer om den jævne befolknings tro og overtro, levevis, boliger og kirker. Handlingen skrider langsomt frem, men der er spænding nok til at holde læseren fanget til det sidste. En god tilvækst til vore historiske børneromaner. Den bør findes i ethvert skolebibliotek på grund af sin egnethed både til oplæsning og selvlæsning ved gennemgang af Danmarks middelalder. Også for børnebibliotekerne. Fra 11 år.

Læs hele vurderingen

Denne 2. udg. af vinderbogen fra Gyldendals børnebogskonkurrence 1971 er et uændret optryk af 1. udg., når der ses bort fra, at netop oplysningen om konkurrencen er forsvundet. Bogen, der velstadig er fast inventar på de fleste børnebiblioteker, vil således være de fleste børnebibliotekarer bekendt. Det gamle sagn om de to børn fra hver sin landsby, der finder hinanden under den sortedød, er udbygget til en lang og stedvis gribende fortælling. Niels Jensen har senere skrevet om middelalderen, men ikke med samme held. I 1971 mente lektøren Ulla Garde, at bogen nok var sober ogvelment, men for kedelig og tung. Her hvor jeg sidder, er der stadig pæne eksemplarer af 1. udg., så tiden har jo nok givet hende ret. Disse negative bemærkninger bør dog ikke overskygge denkendsgerning, at det er en hæderlig historisk roman, som det stadig er rimeligt at have repræsenteret i børnebibliotekerne. Fra 11 år.

Læs hele vurderingen

Det har været en god oplevelse at genlæse denne skildring af to af pesten skånede børn, dreng og pige, som sammen begiver sig mod Ribe, hvor drengens onkel skal bo og måske kan hjælpe dem.Færden forløber ikke uden dramatik, børnene kommer således en tid fra hinanden, men de finder onklen, der overraskende er munk, og sammen drager de tilbage til drengens hjemstavn for der at skabeen fremtid. Skildringen af al denne død er såre levende, man får pestens gru lige ind på huden: øde gårde og landsbyer, stumt manende gravtuer, af kummer tyngede eller sindsforvirrede mennesker ogda også sådanne, som ser lejlighed til berigelse, hvortil herreløse husdyr og talløse rotter. Den nu genudgivne prisvinder og nyklassiker fra 1971 giver et gribende og bag død og grulivsbekræftende tidsbillede, som intet bibliotek må være foruden. Forhåbentlig er førsteudgaven dygtigt slidt og trænger til afløsning. Udgaverne er helt identiske. Selvlæsning fra ca. 12 år,velegnet til oplæsning.

Læs hele vurderingen