En hidtil ukendt roman af Herdal fra 30'rne udgives nu 40 år efter. En planlagt større bog om arbejdsløshedens svøbe blev aldrig skrevet, hvorfor manuskriptet af forfatteren er skænket tilArbejderforlaget, hvis første skønlitterære udgivelse det er. Men bogen virker ikke gammel i sine problemstillinger: unge uden arbejde, uden uddannelse, henviste til overfyldte "lejligheder" ihusvildekaserner, til folkekøkkenets usle mad (som kun lige holdt folk i live, men nedbrød alt initiativ), om den nedværdigende behandling i de offentlige kontorer. Et problem har 70'erne dog bedreløsning på - de fortvivlede uønskede svangerskaber og illegale aborter er ikke mere nødvendige. Alene som indlæg i den igen rejste debat om betimeligheden af fri abort, er denne bog mere endberettiget, og dens scener nok så rystende som selv Inge Kroghs lysbilleder! Arbejderførernes ideal-svigt og pragmatiske holdning virker vel ikke så fjern på vor tid. Herdals budskab er, at deudnyttede må holde sammen, "ikkesvigte hinanden, ikke bare klare sit eget og så lade de andre i stikken, ikke bare selv krybe lidt tilvejrs". Hovedpersonen, den unge ufaglærte arbejder kæmperindædt imod modgangen, så bogen trods alt er opmuntrende og har en masse at sige mennesker i dag. Godt den ikke blev liggende utrykt i skuffen.