Denne saga, hvis indledende afsnit menes at være gået tabt, er en beretning om de danske kongers liv og bedrifter fra Harald Blåtand til Knud den Sjette, affattet i det 13. århundredes Island og første gang oversat til dansk af C. C. Ravn i 1829. Den foreliggende nyudgave er oversat af den danske lektor i Frankfurt a. Main Jens Peter Ægidius og forsynet med noter og historisk indledning ved professor Hans Bekker-Nielsen. Hertil kommer person- og stedregister. Forbilledet er Snorri Sturlasons Heimskringla, og sagaens mundtlige fortælletradition (med hyppige indslag af alliterationsrige kvad) er stærkt fremherskende. Fremstillingen er en blanding af trættende navneopremsning og højdramatiske episoder. Som historisk kildeskrivning levner indlederen ikke sagaen megen respekt, og mange topografiske og geografiske unøjagtigheder påvises. Litterært og filologisk indtager denne, desværre uillustrerede, men udstyrksmæssigt og typografisk set læsevenlige, udgave dog en fornem ogselvfølgelig plads ved siden af såvel mere kendte norrøne sagaer som de foreliggende Saxoudgaver.