I sin essaysamling Glimt (1956) siger Ole Sarvig, at »Oplevelsen bliver først endelig i digtet. Et digt er aldrig beskrivelse af noget allerede oplevet«. Bag dette ligger erkendelse affremmedgørelse, erkendelse af at vi må bryde op og søge befrielse gennem kærlighedens nådesakt. Dette kærlighedens nådesmysterium beskrev han i Min kærlighed (1952), der danner epilog til hansstore og i lyrisk henseende 40ernes mest avancerede værk (Grønne digte (1943), Mangfoldighed (1945), Jeghuset (1944), Legende (1946) og Menneske (1948)). Hver af kredsens 5 samlinger er afsluttetmed samletekster. - Dette udvalg af Sarvigs salmer danner forlængelse og videreførelse dels af hans salmedigtning, dels af hans nok mest centrale lyriske tema. Salmer og begyndelser til 1980ernetager udgangspunkt i Matthæusevangeliets slutning, hvor der skrives om dommens dag og i overført betydning om kærlighedens krise, og dette er Sarvigs ærinde med denne bogs tekster, der dels ersalmer, bønner og religiøsemeditationer, dels digte om kærlighedens gave mellem kvinde og mand. Udvalget skildrer kærlighedens og den gudgivne nådes mysterium og fortolker krisens symptomer. Deter en meget smuk, meget væsentlig og overordentlig vægtig indgang til årtiet. I bibliotekssammenhæng et absolut must.