Ingolf Vrejlev, der blev født 1908 i Salløv på Sjælland, fortæller her om de første 26 år af sit liv, og det er ligesom han med sine barske oplevelser ønsker at give et modstykke til enlitteratur, der efter hans mening har tegnet for lyst et billede. Bogen falder i 3 tidsansnit: 1. Hans skolegang, der er en lang sørgelig beretning om to uegnede lærere, der ikke kunne undervise,og som mishandlede børnene, i hvert fald fattigfolks børn. 2. Hans tid som karl på landet fra det 14. til det 22. år. Han tjente på mange forskellige gårde og herregårde på Sjælland og Lolland ogfortæller om ulidelige husbonder, dårlig mad og usle kamre på en baggrund af dårlige landbrugskonjunkturer. 3. I årene 1930-34 vagabonderede han rundt i Danmark og Tyskland, oftest uden arbejde,boende på svendehjem bl.a. og oplevede kriseår og tiltagende politisk spænding fra samfundets skyggeside. Ingolf Vrejlev skriver lidt stakåndet, men han virker ærlig og velovervejet. Hanserfaringsbaggrund er beskrevet afmange, men sjældent med så få lyspunkter. Som tidsbillede og udtryk fra en ellers ikke meget skrivende samfundsgruppe har bogen almen interesse.