Bøger / faglitteratur til børn / billedværker

Storebælt 1988-1998 (flere sprog)


Beskrivelse


Billeddokumentation af bygningen af Storebæltsforbindelsens broer og tunnel.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juli 1998

af

af

Jens Bråten

d. 29. juli 1998

Bogen er en fotografisk dokumentation af Storebæltsbroens anlægshistorie i årene 1988-1998. Fotograferne Søren Madsen og Jan Kofod Winther har fulgt hele byggeprocessen og ved hjælp af ca. 250 flotte farvefotos - med korte billedtekster - får læseren en spændende og hurtig gennemgang af byggeriet af både tunnellen og af verdens næstlængste bro. Billederne er opdelt i afsnit om Vestbroen, Østtunnellen, Østbroen, mennesker og miljø og broens indvielse. Der er tale om såvel helsides fotos som mindre billedudsnit af både brobisser, håndværkere, maskiner, pyloner o.s.v. - alt gengivet i stemningsskabende og knivskarpe optagelser. Bogen afsluttes med tal og faktaafsnit samt med en årstalstabel over byggeriets forløb. Parallelt til de danske billedtekster findes en gengivelse på engelsk. Om Storebælt findes et mindre omfattende billedværk Storebælt (1997) og den meget omfattende og videnskabelige bog Storebælt i 10.000 år (1997). Anmeldte bog formår at genopfriske og fastholde Danmarkshistoriens indtil videre største teknologiske bedrift.