Bøger / faglitteratur / talemåder

Gud fader bevares : hvad er det dog vi siger? : et skævt blik på levn fra fortids tro og overtro, skik og uskik


Beskrivelse


Tematisk gennemgang i tekst og historiske billeder af dagens talemåder set i sammenhæng med fortids tro og overtro, sæder og skikke.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. sep. 1998

af

af

Niels Pinholt

d. 10. sep. 1998

Hvad betyder det, når man er "skudt i én"? Er "høj i hatten"? Hvor kommer udtrykket "at nyde cigaren" fra? "At få en kurv"? "Jøsses kors" og "for pokker"! Hvad er det dog, vi siger?? Judith Vogt har tidligere beskæftiget sig med symboler i ord og billeder, med billedpropaganda og ikonografi, blandt andet i det glimrende 2-binds værk Symbolernes verden (1993). En masse af de udtryk, vi bruger i daglig tale, har rod i fortidens tro, overtro, sæder og skikke. Vogt har samlet et imponerende antal af disse udtryk og begreber i nærværende bog, og de rubriceres efter, hvor og hvad, de stammer fra. Der er således afsnit om fortidens krigshistorie, om straffe-systemerne, om tro og overtro i forskellige religioner med hovedvægt på græsk-romersk mytologi samt kristendom, om kosmosbevidsthed og så videre. Et særligt kapitel er helliget den katolske kirkes forestillingsverden. Bogen kan bruges både som etymologisk opslagsbog, som specialleksikon og som underholdende læsning fra ende til anden. Tonen er let og underholdende, til tider ironisk distancerende, men uden at seriøsiteten og præcisionen sættes over styr. 2 omfattende registre, dels over begreber og talemåder og dels et sagregister, gør bogen anvendelig som opslagsværk For fremtiden vil jeg tænke mig om en ekstra gang, inden jeg siger "kraft stejle mig"!.


Jyllands-posten

d. 22. sep. 1998

af

af

Niels Lillelund

d. 22. sep. 1998



Informationer og udgaver