Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Mor


Beskrivelse


Billedbog. Mor er tyk som en elefant, og hun vil ikke spise gulerødder og blive tynd. Det er pinligt, synes drengen og beslutter at finde en ny mor, der er pæn og slank.

Anmeldelser (8)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. nov. 1998

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 26. nov. 1998

Mor er den bedste i verden! - eller er hun? Drengen kommer i hvert fald stærkt i tvivl. Hans mor er nemlig ikke bare almindelig tyk. Hun er tyk som en elefant. Hun vækker opsigt overalt, skovler uhæmmet mad ind og fylder hele bussædet ud. Meget pinligt, synes drengen og skifter i protest sin opsigtsvækkende mor ud med den nye nabo, der er pæn, stille og slank. Han får dog hurtigt nok af al den pænhed og orden, og fremfor alt er der kun én, han kan få sig selv til at kalde mor. En skæg og festlig billedbog, og som sædvanlig når Aakeson er på spil, er sagen sat på spidsen. De fleste børn kender til pinlige forældre, og har vist ingen problemer med at forstå drengens kvaler. For hans mor er det vigtigste blot at være mor - og det er, når det kommer til stykket, ikke så ringe endda. Bogen bæres i høj grad af de frodige, herligt voldsomme billeder med den fuldfede mor i centrum iført opsigtsvækkende, knaldrød kjole, amerikanerbriller og højt hår. Billederne er tegnet med løssluppen, ekspressiv energi og malet med farverige, brede støg. Flotte og udtryksfulde billeder som understreger at Mette-Kirstine Bak er en af de nye, spændende illustratorer. En herlig billedbog med stof til eftertanke. Fra ca. 4 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 28. jan. 2004

af

af

Walther Knudsen

d. 28. jan. 2004

Letlæsningsbog fra Gyldendals nye serie Læs for sjov, hvor alle titler tidligere er udgivet som billedbøger. Mor udkom første gang i 1998. Bearbejdelsen består blandt andet i en formatreducering til tæt på A5-formatet, så den kolossalt uformelige mor er dog blevet indskrænket en anelse! Sprogligt savner man ikke noget, så bogen må som begynderlæsning karakteriseres som en bog for den gode og noget øvede læser. Et eller andet sted i historien lurer der en lille smerte, så selv om den er sjovt fortalt, er der ikke tale om appel til det flade (!) grin. Som selvlæsningsbog er den for de 8-9-årige, men denne udgave kan sagtens anvendes som substitut for billedbogen.


Bibliotekernes vurdering

d. 26. nov. 1998

af

af

Jesper Holtoug (skole)

d. 26. nov. 1998

Mor er en pragtfuld ny billedbog - sjov, overraskende og tankevækkende. Et fint eksempel på den bølge af spændende og nytænkende danske billedbøger, der skyller ind over os for tiden. Fupz Aakeson og Mette-Kirstine Bak rammer en tone af humor og respektløshed, der fjerner den langt fra den klassiske, pæne billedbog. Her er ingen pæne, forudsigelige pointer, men derimod en direkte og pågående fortælling om et emne, som de fleste mere artige børnebogsforfattere nok ville gå langt udenom. Nemlig emnet: fedme, umådeholdent æderi og det pinlige i at have kiksede forældre. Historiens hovedfigur er en 6-7-årig dreng, der pliver så træt af sin pinlige og fremturende mor, at han tilbyder sig selv som "søn" til nabokonen - for hvor ville det vare rart med en pæn, almindelig og stilfærdig mor. Det går selvfølgelig galt, men måden det går galt på, gætter man ikke uden videre. Mette-Kirstine Bak, som vi sidst så illustrere Kalle har hul i hovedet (med tekst af Aage Brandt (98/39)) har igen skabt en serie vidunderlige billeder - fulde af nerve, kraft og og bevægelse. På én gang voldsomt overvældende og kærligt underfundige. Gedigen børnehumor på den ene side og store krav om fantaseren, reflektion og medleven på den anden. Fremragende billedbog for alle over 4-5 års alderen.


Jyllands-posten

d. 6. mar. 1999

af

af

Marianne Gade

d. 6. mar. 1999


Information

d. 31. dec. 1998

af

af

Merete Møller Olesen

d. 31. dec. 1998


Aktuelt

d. 3. dec. 1998

af

af

Steffen Larsen

d. 3. dec. 1998


Weekendavisen

d. 29. jan. 1999

af

af

Pernille Stensgaard

d. 29. jan. 1999


Berlingske tidende

d. 11. dec. 1998

af

af

Kari Sønsthagen

d. 11. dec. 1998