Bøger / faglitteratur / undersøgelser

Sund By Netværket : struktur, indsats- & procesevaluering


Beskrivelse


Det danske Sund By Netværk består af en række amter og kommuner, der arbejder sammen for at styrke sundhedsfremme og forebyggelse. I denne rapport evalueres Netværkets struktur, indsats og processen i arbejdet. Rapporten viser, at ideen om at arbejde efter et fælles koncept - et tiltrædelsesdokument - er bæredygtig og i stand til at sætte præg på medlemmernes lokale sundhedspolitiske prioriteringer og sundhedsarbejde. Endvidere har det vist sig at være effektivt, at Netværket som en helhed har arbejdet med fælles temaer og med udviklingen af nye metoder og materialer ved at udnytte den fælles viden og arbejdskraft. De fælles temaer Netværket hidtil og med stor gennemslagskraft har arbejdet fælles med er ulykkesforebyggelse samt sundhed på arbejdspladsen.