Bøger / faglitteratur

Når børn mister : en guide for ansatte i institution og skole


Beskrivelse


Forslag til, hvordan bl.a. undervisere og pædagoger kan håndtere og bearbejde situationer, hvor børn oplever sorg og ensomhed ved skilsmisse og død blandt de nærmest pårørende.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. sep. 2003

af

af

Else Kristensen (skole)

d. 30. sep. 2003

Denne lille bog fra Børns Vilkår vil være en kærkommen udgivelse til ansatte i børnehave, SFO og skole, hvor man i disse år lægger stor vægt på at bryde den tavshed, der tidligere var omkring tabuemnet: at miste en nær og kær person. I korte præcise afsnit fortæller forfatterne - på baggrund af deres erfaringer fra praktisk psykologarbejde ved PPR og terapeutisk arbejde med børn, der har lidt tab - om børns almindelige udviklings- og sorgreaktioner kombineret med voksnes reaktioner på disse. Det er ambitionen, at hæftet både skal oplyse og lægge op til debat, og det synes jeg lykkes rigtig godt. Hovedbudskabet i den debatskabende del er, at vi ikke udelukkende skal gøre sorgarbejde til et ekspertanliggende, men at vi sammen med eksperterne og gode råd fra dem skal stole på vores egen formåen til at bevare de vigtige, nære menneskelige relationer. Bogen er således også i høj grad henvendt til forældre. De fleste venstresider i bogen er helsides børnetegninger, som taler deres eget stærke sprog. Til sidst er der forslag til, hvordan man udarbejder en omsorgsplan og hvad den bør indeholde. Desuden en litteraturliste for voksne og en anden for børn.


Folkeskolen

Årg. 116, nr. 50/52 (1999)

af

af

Ole-Peter Petersen

Årg. 116, nr. 50/52 (1999)