Bøger / skønlitteratur / roman

Platons hemmelighed


Beskrivelse


Da Sherlock Holmes falder over nogle spor i Platons breve, der antyder en ældgammel hemmelighed af filosofisk art, går han og Dr. Watson og storebroderen Mycroft Holmes i gang med en filosofisk udredning af Platons skrifter, for at finde frem til sandheden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. juni 2005

af

af

Karsten Just

d. 23. juni 2005

Med denne roman om opklaringen af Platons hemmelige filosofi debuterer Jørgen Holm Damgaard. En dag da Sherlock Holmes er lidt nedtrykt og trøster sig med lidt kokain, kommer Dr. Watson hjem med en stak bøger, som han opfordrer Holmes til at kigge igennem. Da Watson vender hjem efter et ærinde ude i byen, er Holmes helt forandret. Han har læst Platons breve, og er overbevist om at de rummer eksistensen af en ældgammel hemmelighed, nemlig Platons hemmelige filosofi. I en dialog med Watson forsøger Holmes at finde sandheden, men først da sagen overgives til Holmes' storebror, Mycroft, kommer der skred i sagen. En aften i Diogenes-klubben udlægger han teksten for Holmes og Watson. Skæg rammefortælling, hvor de kendte personer optræder ganske som de skal ifølge Conan A. Doyles udødelige historier, men det er nok ikke Doyle-læsere, som vil kaste sig over denne filosofiske diskussionsbog. Det kræver stor interesse for græsk filosofi, og en evne til at koncentrere sig helt for at kunne nyde bogen, hvor det er dialogen og udlægningen af teksterne, der er det vigtigste. Skæg ide, flot gennemført, men helt oplagt ikke en bog, der vil kaste mange reserveringer af sig.