Bøger / faglitteratur

Smitsomme sygdomme og vaccination : historier om de store pionerer


Beskrivelse


Om den moderne vaccinationshistories oprindelse i slutningen af 1700-tallet, da den engelske læge Edvard Jenner begyndte at vaccinere mod kopper, og de følgende års kamp mod smitsomme sygdomme med særligt fokus på Louis Pasteur og hans medarbejdere.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. aug. 2011

af

af

Alma Lind Jensen

d. 18. aug. 2011

For enhver med interesse for lægevidenskabens historie inklusive opgaveskrivere fra folkeskolens afgangsklasser og op.

De smitsomme sygdomme har i historiens løb hærget menneskeheden på skræmmende vis. I dag har man fået bugt med mange - takket være vaccine, men også opdagelsen af hygiejnens betydning for at bremse op for smittespredningen. Moderne vaccinationshistorie begynder i 1700-tallet, hvor det lykkedes de første pionerer med Edward Jenner og Louis Pasteur i spidsen med held at vaccinere mod kopper og miltbrand. Her blev grunden til store lægevidenskabelige fag som immunologi og mikrobiologi lagt. Sådan starter historien i bogen, og den følges op af nye lægevidenskabelige landvindinger de følgende 100 år. Ejvind Kemp er selv læge og forfatter til flere bøger heriblandt medforfatter til Organtransplantation og stamcellemedicin, 2003.

Vaccinens historie er jo et delemne af medicinens historie og vil være behandlet i forskellige værker om lægekunstens historie fx Ve og vel - medicinens historie fra oldtid til nutid, 2000. Men jeg finder ikke nogen populær særskilt fremstilling som denne.

Bogen giver et fint overblik over starten på moderne lægevidenskabshistorie, hvor det er lykkedes af få skovlen under store smitsomme sygdomme. Resten af historien - om fx herpes og aids - må vi have til gode. Bogen kan bruges bredt.


Ugeskrift for læger

Årg. 174, nr. 8 (2012)

af

af

Peter Skinhøj

Årg. 174, nr. 8 (2012)