Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Vips ved bækken


Beskrivelse


Billedbog. Vips er en frisk, lille spidsmus med grøn hue der ved vandløbet ser en lille larve i fare ude i bækken. Vips satser på at redde den lille larve, som får navnet Småkravl.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juni 2019

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 4. juni 2019

Billedbog om Spidsmusen Vips, som rejser ned ad bækken på en lille flåde. Det er en spændende og farefuld tur fyldt med store og små oplevelser. For børn på 4-7 år.

Vips er en lille nysgerrig spidsmus med grøn hue. Vips elsker naturen, duftene og lydene. Vips er nede ved bækken og ser et blad komme sejlende med en lille bange larve. Vips samler sine ting og sejler afsted på et barkstykke. Den lille larve kan ikke slippe væk. Vips redder larven med sin vandrestav, men Vips falder desværre selv i bækken. Vips redder sig op på barkflåden til den lille larve, men snart hører de begge lyden af et vandfald. Vips kalder sin nye ven for Småkravl, da de sejler videre på bækken og oplever naturen og andre dyr som guldsmed, isfugl og haletudser. Småkravl er en larve af en sommerfugl, og da tiden kommer bliver den til en agatugle, måske kunne den hedde Agate.

Det er en dejlig detaljeret, spændende og eventyrlig naturbeskrivelse, der findes i denne billedbog. Der er meget at tale om. Billederne er præget af "det høje nordiske lys" i de næsten transparente akvarelfarver, der skaber en meget fin dybde i illustrationerne. Bogens sidste opslag forklarer om larven, der bliver til sommerfugl, og identificerer nogle af planter og dyrene ved bækken.

Der er lidt den samme stemning og naturfascination som i højtlæsningsbøgerne om "Hullerikkerne" af Josefine Ottesen, fx Heltemod og kragelort.