Hvide vægge

Intense digte om tilværelsens trivielle skyggesider, der gemmer på traumer, sex, drømme, uforløste håb, selvskadende adfærd og en kaotisk længsel efter mening, nærvær og kærlighed. Til læsere interesseret i ny dansk poesi.

Johnny Frederiksen debuterer med en række narrativt sammenhængende digte. Han trækker en linje fra Johannesevangeliets første vers om Ordet, til en ekskurs over sprogets evner, til at beskrive relationer, kroppe og identiteter, der skrøbelige og traumatiserede, forsøger at finde værdi og mål i en udflydende og fremmedgjort verden. I digtene skrives skiftevis et "Jeg", et "Hun og et "Du" frem, bevidste om deres egne begrænsninger, med et desperat ønske om at føle noget, og en optagethed af sex, klasse, identitet og egen destruktion.

Man læser digtene som en historie, en fragmenteret fortælling om et ungt overklasselivs personlige kampe. Handlingen kryber ind under huden og man drages ind og delagtiggøres i en verden af ensomhed, usikkerhed og begær. Man efterlades, positivt forstået, ubehageligt uforløst og med en klump i halsen, for selvom det ikke er helt tydeligt, hvad der er på færde, er der noget rygende galt. Digtene kan næsten læses som en mini-novellesamling og kan anbefales til læsekredse, der vil have udfordringer.

Foster-elegiAdornoHindre, Adorno og Hindre er gode bud på andre nyere digtsamlinger, der kredser om de samme emnerFoster-elegi, og Hindre er gode bud på andre nyere digtsamlinger, der kredser om de samme emnerFoster-elegi, Adorno og er gode bud på andre nyere digtsamlinger, der kredser om de samme emner.

Læs hele vurderingen