Bøger / faglitteratur

39 haveplaner : utypiske haver til et typehus


Beskrivelse


Hent inspiration til nogle af haveplanlægningens mange muligheder i disse 39 forskelligartede haveplaner. For ambitiøse og nysgerrige haveentusiaster.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. aug. 2024

af

af

Martin Jørgensen

d. 23. aug. 2024

Hent inspiration til nogle af haveplanlægningens mange muligheder i disse 39 forskelligartede haveplaner. For ambitiøse og nysgerrige haveentusiaster.

58 år efter 1. udgivelse i 1966 udkommer "39 Haveplaner" her i sin 4. udgave. Bogen er skrevet og tegnet af C. Th. Sørensen (1893-1979), som var professor ved Kunstakademiet og landskabs- og havearkitekt. Ud fra en standard typehusgrund præsenterer han 39 forslag til forskellige typer haveplanlægning. Der tages primært udgangspunkt i form og design, og mindre i hvilke planter, der skal udvælges. Fælles for planerne er den samme skabelonhave. De alsidige planer henter inspiration fra fx barokken, frugtplantager og engelske staudehaver. Her indrettes rum, grønne skulpturer og blomstrende plæner. Hver plan har forfatterens egne tegninger, et s/h-foto samt en kort tekst. Der indledes med forord fra tidligere udgaver.

Det er et klassisk og historisk studie i dansk havedesign og -indretning. Haveplanernes store linjer er mange steder tidløse, og der er fin inspiration at hente for de fleste haveejere. Bogen kommer både omkring ganske vedligeholdelsestunge haver og mindre krævende haver. Tidens tand viser sig en anelse i sproget og udeladelsen af emner som fx biodiversitet og vandafledning. En flot formidlende og overkommelig bog, der vil kunne inspirere haveentusiaster.

I forhold til 3. udgave fra 1997, Utypiske haver til et typehus, er der revideret ganske lidt.


Land & folk

d. 21. maj 1966

af

af

David Hejgaard

d. 21. maj 1966


Aktuelt

d. 18. juni 1966

af

af

Sv.J.

d. 18. juni 1966


Kristeligt dagblad

d. 16. aug. 1966

af

af

Hother Paludan

d. 16. aug. 1966


Jyllands-posten

d. 16. juni 1966

af

af

Erik Kiel

d. 16. juni 1966