Lad malingen og vandet føre an, og skab flotte kunstværker, mens du har det sjovt og er i flow. Grundig indføring i materialer og teknikker til dig, der aldrig har malet akvarel før. Hvis du er erfaren, er der inspiration at hente i de 16 projekter.
"Abstrakt kunst er en udtryksform, hvor jeg lader enkle former, farver, teksturer og strøg tale!" Kate Rebecca Leach er en britisk illustrator, der står bag Essoldo Design, og hun indleder bogen med at beskrive de elementer, hun selv bruger i sin kunst. Så følger et afsnit om materialer, farvefilosofi og teknikker. I teknikafsnittet beskrives fx vådt-i-vådt, maskering, penselstrøg og udarbejdelse af farveprøver. Hun understreger, at det handler om at have det sjovt og tillade "uheldige uheld" at blive en del af værket. De 16 projekter er delt op i "former", "planter" og "landskaber" og indeholder trin-for-trin-vejledning. Med indholdsfortegnelse og stikordsregister.
Meget grundig og inspirerende guide med smukke projekter i farver, der er holdt i samme nuancer. Teknikken med striber, former, streger og prikker minder om Zendoodle, og alle kan være med. Slå bare hjernen fra, find roen og lad penslen føre. Bemærk, at skrifttypen flere steder er meget lille.
Se også Mal & find roAkvarel for sjælenZentangle - grundbog og Akvarel for sjælen, der på samme måde har fokus på det meditative fremfor resultatet. I Zentangle - grundbog finder man mere inspiration til strukturelle udsmykningerSe også Mal & find ro og , der på samme måde har fokus på det meditative fremfor resultatet. I Zentangle - grundbog finder man mere inspiration til strukturelle udsmykningerSe også Mal & find ro og Akvarel for sjælen, der på samme måde har fokus på det meditative fremfor resultatet. I finder man mere inspiration til strukturelle udsmykninger.