Efter et livstruende styrt ligger Sylvain Tesson indlagt i månedsvis og får besked af lægerne om, at han fremover ikke bør klatre eller vandre mere. Men han beslutter sig for at vandre gennem sit hjemland ad de ukendte stier. For læsere af filosofiske rejsebeskrivelser og selvbiografier.
Med en passion for bjergbestigning forsøger Tesson i august 2014 at kravle op ad facaden på et hus i fuldskab og styrter ned. Han overlever ulykken, og til trods for lægernes dystre forudsigelser kommer han sig, og efter måneders genoptræning kaster sig sig ud i at trave gennem sit hjemland ad de små nærmest usynlige stier, der gennemskærer landet. Forfatteren har igennem sit liv foretaget en masse eventyrlige rejser, bl.a. til Tibet, hvor han søgte efter sneleoparden. Det rejseeventyr udmøntede sig i bogen Sneleoparden, som Tesson i 2019 modtog den prestigiøse Prix Renaudot for.
Tesson skriver poetisk og præcist. Skildringerne af landskabet følger rejsens bevægelser og skaber en stille dramatik. Kapitlerne rummer nøgterne betragtninger fremført med en elegance i sproget, en sanselighed og en usentimental poesi - ligesom i naturen selv. Rejsen af ukendte stier er en udforskning af det glemte Frankrig af forfatteren, der er træt af det moderne menneskes flakken, dets manglende evne til at bevare og den evige jagt på forbedring af (om)verdenen.
Lignende titler om vandringer og selvudvikling er fx Hvad Hærvejen gav migCaminoen i Frankrig og Caminoen i FrankrigLignende titler om vandringer og selvudvikling er fx Hvad Hærvejen gav mig og .