Nyfortolkning af den klassiske fortælling om Aladdin, som får fingrene i en magisk lampe med en ånd, som kan opfylde ønsker. Højtlæsning for børn mellem 5 og 8 år og til selvlæsning fra 9 år.
I et land langt borte bor den dovne dreng, Aladdin, sammen med sin mor. Selvom Aladdin arbejder som flaskedreng i Snuptex, har de næsten ingen penge, og derfor må de spise deres sofapuder til aftensmad. Et sted i ørkenen står Onkel Fup. Han vil gerne have fat i en magisk lampe, der gemmer sig i et hul i jorden, men han vil ikke selv kravle ned efter den. Derfor tager han ind til byen, hvor han støder ind i Aladdin, som han lokker til at hente lampen. Aladdin har forelsket sig i prinsesse Gulnare, og med lampen i sin besiddelse, lykkes det ham at komme i snak med sultanen. Aladdin ønsker sig at blive gift med prinsessen, men både sultanens vesir og Onkel Fup vil gerne forpurre Aladdins planer.
Humoristisk og moderne bud på fortællingen om Aladdin og ånden i lampen. Bogen er gennemillustreret og formatet ligner en billedbog, men indholdsmæssigt og sprogligt egner historien sig til lidt ældre børn.
Bogen kan bedst sammenlignes med bøger som Klods-HassanDen lilla møghætte og pulven eller Den Lilla Møghætte og pulven (Ill. Frank Brahe)Bogen kan bedst sammenlignes med bøger som Klods-Hassan eller Den Lilla Møghætte og pulven (Ill. Frank Brahe).