Almanak : digte

Får man lyst til livet ved at læse en digtsamling om bl.a. det tungeste af alle emner, døden, vel vidende, at digteren selv døde alt for ung (1963-2004)? Ja det gør jeg, når digteren er en ordkunstner af sjælden karat, der nok fik sit gennembrud sammen med de mere dystre digtersjæle fra firserne, fx Strunge og Tafdrup. Men som efter min mening ofte er både mere let legende med ordene, livsglad, drilsk, finurlig og mere tilgængelig at læse. Det holder også med disse efterladte digte som er ham et smukt poetisk eftermæle. Og selvom hans rige produktion tæller 4 romaner, 11 radiospil, 7 skuespil og nu 11 digtsamlinger, er det sikkert som lyriker Morti Vizki vil blive husket. Hvad skriver han så om i sine 50 sidste digte, nogle med titler, andre uden? Han skriver om såvel livet som døden, så legende let får han læseren til at lytte, når han fx lader katten slå tiden an med halen og samtidig ser "Død flammer op i kattens/Fosforescerende grønne pupil". Og nu ved jeg ikke om Vizki selv nåede at vælge digtenes rækkefølge, men det sidste digt griber hjertet og eftertanken, når han opsummerer en visdom i livets enkle "bliv-ved-ting": "Rede sengen som en soldat/Spise et æble en gang imellem/Skifte kattens vand/Er der noget som livet/Ja, døden".

Læs hele vurderingen