At læse digte

Allerede i indledningen til sin bog gør Anne-Marie Mai opmærksom på, at den hverken er tænkt som en poetik eller som et forsøg på opstilling af en analysemodel. De otte essays udgør i stedetsummen af en række læseerfaringer, hvis formål er at skærpe læserens oplevelse af og forståelse for lyrikkens udtryk og struktur. Udgangspunktet er, at en forståelse af poesiens sprog må tageudgangspunkt i den måde, digtet sprogligt er organiseret på, i et samspil mellem ord, rytme, stilelementer og metrik. Enhver læsning der kun forholder sig til digtets 'mening' eller 'holdning'forfejler derfor sit mål, fordi den overser karakter af tilblivelse, skabelse som en dynamisk proces, hvor betydningen hele tiden opbygges og nedbrydes. I læsninger, der tidsmæssigt spænder fraEwald til Søren Ulrik Thomsen, viser AMM, at stilelementer som allegori, symbol og metonym, ikke er statiske størrelser, men undergår forvandlinger i den historiske udvikling fra romantik oversymbolisme til modernisme. Trodssit udgangspunkt i digtet som sproglig struktur styrer AMM dog sikkert udenom nykritikkens tro på den objektive og videnskabeligt udtømmende fortolkning. Inderst idigtet er der altid en gåde eller hemmelighed på grænsen til noget uskriveligt, ukendt. Fremstillingen er tæt, komprimeret og lidt større pædagogisk bredde ville i nogle tilfælde være at foretrækkefrem for begrebslig præcision.

Læs hele vurderingen