Rørende og vedkommende værk. Syv voksne fortæller om at blive bortadopteret fra Grønland til Danmark. Bør læses af alle, men særligt af dem med interesse for Grønland og dansk kolonihistorie.
Værket omhandler syv personer, der var såkaldte gavebørn, en grønlandsk betegnelse for børn, der uformelt bliver adopteret, fx til nære slægtninge. I 1950'erne, -60'erne og -70'erne blev dette begreb anvendt ift. børn, der blev bortadopteret til danske familier - imod de grønlandske familiers ønske og i flere tilfælde uden samtykke. Via personlige historier fortæller gavebørnene om deres opvækst og videre liv, der bar tydeligt præg af en splittelse mellem Danmark og Grønland. Selv om de blev født på Grønland, blev de bortadopteret til Danmark for senere at vende tilbage til deres fødeland. Hver side er inddelt i to spalter, hvor den ene spalte er på dansk og den anden på grønlandsk.
Bogen er umiddelbart smuk og indbydende, men indeholder en dyster del af den danske kolonihistorie. Denne bog er særegen, da den går helt tæt på de personer, der rent faktisk blev bortadopteret og giver plads til, at de kan fortælle deres historier. Det er barsk, men vigtig læsning.
Tine Brylds I den bedste meningImperiets børn og Anne Kristine Hermanns Imperiets børn omhandler også bortadoption af børn fra Grønland til Danmark, dog mest med fokus på selve eksperimentet i 1951, som gik forud for de efterfølgende gavebørns-adoptionerTine Brylds I den bedste mening og Anne Kristine Hermanns omhandler også bortadoption af børn fra Grønland til Danmark, dog mest med fokus på selve eksperimentet i 1951, som gik forud for de efterfølgende gavebørns-adoptioner.