Bøger / skønlitteratur / dramatik

Bang og Betty


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Skuespil. Herman Bang skal iscenesætte Strindbergs Frøken Julie på Folketateret, men der er erotiske gnister mellem Bang, Betty Nansen og hendes modspiller Fritz Boesen. 4 roller, 2 locations. Varighed: 2 t., 20 min.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. nov. 2013

af

af

Per Månson

d. 20. nov. 2013

For fire erfarne amatørskuespillere eller professionelle.

Jakob Weis er en af de førende nulevende danske dramatikere og har allerede fået to Reumertpriser. Vi starter i dette stykke på Folketeatret i 1898, hvor Herman Bang skal instruere Betty Nansen og Fritz Boesen i Strindbergs Frøken Julie. Der er erotiske spændinger i luften mellem alle tre, og det bliver ikke bedre, da en ung Johannes V. Jensen ankommer og meget mod sin vilje bliver draget af Fritz. I stykkets anden del er vi en ti år længere fremme, hvor Bang og Nansen mødes igen over en kronik af Johannes V. om hans afsky for homoseksualitet. Det er et godt stykke, der får formidlet meget af tiden og de seksuelle spændinger. Også opførelsen på selvsamme Folketeatret i 100-året for Bangs død har fået de store anmelderroser frem.

Der er skrevet skønlitteratur om dele af Bangs liv, bl.a. Klalus Manns Rejsen til nattens ende - Herman Bang, men jeg er ikke stødt på nyere dramatik.

Et veloplagt stykke metateater placeret midt i sædelighedsfejden.