Maria Marcus voksede op i Tyskland i et konservativt dommerhjem, hvor de vigtigste traditioner var musikaftener og de årlige sommerferier ved vandet. I 1933 flygtede familien til Danmark, mender gik mange år, før de kunne få dansk pas. I 1943 flygtede de til Sverige, og Maria gik på kostskole og i gymnasiet dér. Hun blev svensk student i 1945 og tog til Danmark efter befrielsen for atfejre studentergilderne med sine kammerater i Ordrup. Bogen giver et fint tidsbillede af barndommen i Tyskland i 30'erne med den spirende nazisme uden for vinduerne og af tiden i Danmark underbesættelsen. Det dramatiske højdepunkt er dagsbogsskildringen af transporten til Sverige. Hendes dagbog fra tiden i Sverige giver til gengæld et typisk teenageportræt: usikkerhed over udseendet,jalousi på andre pigers større succes, forelskelsernes op- og nedture, og grublen over livets eksistensielle spørgsmål. Bogen afsluttes med nogle generelle betragtninger over jødernes situation ogrejser spørgsmålet, omforfatterens seksuelle masochisme kan skyldes jødeforfølgelserne og torturen mod jøderne. Den velskrevne og fængslende beretning om en tryg barndom og en spændende ogvanskelig ungdomstid vil interessere mange læsere.