barnedigte

Som titlen antyder: digte fra barndommen. Nærmest fortællinger og episoder sat på prunkløse, korte og talesprogsnære linjer holdt i imperfektum, altså med indbygget afstand til stoffet. Vi eri 40ernes indre København, lige før og under krigen, men med afstikkere til feriedage i provinsen. Lean Nielsen husker godt: gasgeneratorer, kakkelovne, tørrelofter, rugbrødsvogne, bønnemøder. Deenkelte tekster siger måske ikke så meget, virker lidt blege og tilbageholdne, slutpointen er ofte en stemning, men mosaikbrikkerne danner alligevel et fint billede af en almindelig drengsdagligdag. Bogen er så letlæst at børnebibliotekets ældste lånere sagtens kan være med, og supplerer man f.eks. med Halfdan Rasmussens Og det var det - og Tove Ditlevsens Barndommens gade kan man ikunstnerisk regie få meget at vide om miljøer og børns vilkår i 20ernes, 30ernes og 40ernes indre København.

Læs hele vurderingen