Bøger / skønlitteratur til børn / roman


Beskrivelse


Krimi. Anne Elise og Katja lever i hver deres velhavende ægteskab. Begge føler - helt sandfærdigt- at ægtemændene skjuler noget, og det ender da også med både pengeafpresning og mord.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Kirsten Katholm

2007

Den tredje letlæsningsbog i serien Krimi-let handler om en dramatisk begivenhed, som kommer til at påvirke to familier, der ikke kender hinanden. I den første familie følger vi Anne Elise, som har et godt og trygt familieliv med Robert og deres to voksne børn. Den anden familie består af den unge pige Katja, der har fået to børn med sin russiske mand Viktor. Begge familier har gode økonomiske vilkår, fordi mændene har selvstændige virksomheder med handel med Østeuropa. Det viser sig, at Robert på sine mange rejser til Rusland har lavet andet end lovlig handel og derfor bliver pengeafpresset af Viktor og hans medsammensvorne fra det kriminelle miljø. En dag bryder Robert sammen, og han forsøger at undgå afsløringerne af sine handlinger overfor sin familie ved at begå et mord. Handlingen fortælles gennem Anne Elise og Katja, der beskriver deres hidtidige familieliv og deres usikkerhed overfor deres mænds pludselige ændrede karakter og opførsel. Romanen har et spændende og enkelt handlingsforløb med gode beskrivelser af hovedpersonernes tanker. Sprogligt har romanen få svære ord, korte sætninger og beskrivelser med mange dialoger. Indholdet giver et realistisk billede af en mulig familiesituation i nutidens Danmark og har flere temaer, der ville kunne danne grundlag for en diskussion. Målgruppen er unge og voksne med nogen læsefærdighed i dansk.